Idegrundlag

Foreningens formål er at arbejde for, at der i Danmark bliver indført direkte demokrati tilnærmelsesvis efter det mønster, der gælder i Schweiz.

At arbejde for, at der i Danmark bliver indført love, der sikrer, at et givet antal borgere ved vælgerinitiativ med afstemningstema, kan kræve, at et forslag sendes til folkeafstemning på landsdækkende plan og kommunalt/regionalt.

At arbejde for at opbygge et folkeligt demokratisk pres med det formål at indføre direkte demokrati i Danmark.

Det er centralt for foreningen, at folkeafstemninger kan afholdes uden
begrænsninger af temavalg, og at udfaldet har bindende virkning.

Det ligger uden for Foreningens formål at tage negativ eller positiv stilling
til et afstemningstema.

Foreningen er en demokratisk, tværpolitisk organisation, der spænder over alle politiske synspunkter og som udelukkende – og intet andet – har til formål at arbejde for indførslen af folkeafstemninger i Danmark.

Foreningen er uden partipolitiske og religiøse tilhørsforhold
og er uafhængig af økonomiske interesser.
Den schweiziske forfatning.

Den schweiziske forfatning giver befolkningen mange rettigheder via direkte demokrati. Hvert 4. år vælges ved direkte demokrati 200 medlemmer til nationalrådet. Herudover vælger de 26 kantoner 46 medlemmer til Stænderrådet.

De sidder i 2 kamre, men vælger tilsammen en forbundskansler og en regering på 7 medlemmer, med hvert deres fagområde. Parlamentet arbejder først og fremmest i kommissioner. Love skal vedtages af begge kamre. Det garanterer kantonernes udbredte selvstyre.

Men det specielle ved den schweiziske forfatning er det udbredte direkte demokrati. Lige fra de mindste enheder: kommuner (Gemeinden), kantonerne og på landsplan er direkte demokrati vidt udbredt. Det unikke er mulighederne for direkte afstemninger, der kan ændre love og forfatningen.

Der er 2 måder at ændre love på. Initiativ-retten (at stille fordringer). Det omtales også som folkeinitiativer. Ved at samle 100.000 underskrifter over max. 18 måneder kan man forlange ændring af love eller supplement til forfatningerne. På landsplan kan man kun ændre forfatningen. På kantonplan kan man også rette i love og lovændringer.

Folkeafstemningsretten (Referendum), også kaldet ”ikke sådan”. Her kan vedtagne love, beslutninger fra regering eller nationalrådet og statsaftaler sendes til folkeafstemning. Det kræver 50.000 underskrifter og 100 dages frist. Den korte frist hænger sammen med, at vedtagne love ikke træder i kraft før efter en evt. afstemning.
Bern, 16. 6. 2005 c Peter Mosimann: Nationalrat
Et forslag om folkeafstemninger i Danmark

Indledende:
En gruppe borgere udarbejder et forslag til folkeafstemning. Før man starter indsamling af underskrifter, skal forslaget godkendes af indenrigsministeriet for at undersøge, om teksten kunne være vildledende, eller misvisende. NB. Kun teksten, ikke selve forslaget

Godkendelse af forslaget:
Før man starter indsamling af underskrifter, skal forslaget godkendes af indenrigsministeriet for at undersøge, om teksten kunne være vildledende, eller misvisende. NB. Kun teksten, ikke selve forslaget.

Underskrift indsamling:
Med offentliggørelsen i Statstidende begynder indsamlingen i en periode på X antal måneder. Hvor man skal indsamle X antal gyldige underskrifter.

Underskriften godkendtes af indenrigsministeriet:
Som undersøger om det krævede antal gyldige underskrifter er opnået. Derefter holdes folkeafstemning inden et ½ år.

Hvis du skal have indsamlet nogle underskrifter for eller imod en sag, kan du selvfølgelig stille dig op ved en Station med en kuglepen parat. I dag er det bare lettere at gøre den slags via nettet. Ved udgangen af 2010 vil alle danskere kunne have en ny, digital signatur. Digital signatur er en elektronisk underskrift. Der sikrer, at underskriveren er den, han giver sig ud for at være, når der underskrives i forbindelse med elektronisk kommunikation.